Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Sektioner og foreninger

Sektioner og foreninger
Vi har tradition for at have mange afdelinger, sektioner og foreningsdelen af organisationen har altid været stærk og aktiv. For særlige dele af Landbrug & Fødevarer, fx. sektioner, er der lavet nogle enkle regler for, hvordan et selvstændigt mærke kan se ud.

For at foreninger kan vise deres tilhørsforhold til Landbrug & Fødevarer er der udviklet nogle simple principper, som kan bruges på hjemmesider, brochurer og brevpapir. Det er vigtigt at den valgte løsning bliver valgt gennemgående på alt materiale i foreningen.

Se eksempel på foreningsdesign (pdf)

Sektioner mv.
Der er udviklet et særligt navnetræk, som sektioner i organisationen kan gøre brug af. Pricippet er at navnet på sektionen er skrevet i vores skrifttype LF Press og at de to logofarver, grøn og blå anvendes. Der må ikke bruges andre opsætninger af mærke end de principper som er anvist her.


Løsning 1
I første løsning bevares det eksisterende logo og navnetræk for en forening, men der tilføjes en tofarvet bjælke med En del af Landbrug & Fødevarer neden under. Eksemplet er fiktivt og tjener alene som illustration.



Løsning 2
I næste løsning genbruges foreningens logo, men navnet på foreningen skrives i Landbrug & Fødevarers skrift LF Press Sans. Dermed skabes en tættere sammenhørighed og synergierne mellem forening og organisation styrkes visuelt. Eksemplet er fiktivt og tjener alene som illustration.



Løsning 3
Tredje løsning viser en tæt kobling mellem foreningen og organisationen - i form af skrift, farver og stærkt grafisk udtryk. I dette eksempel udskiftes et evt. logo med et nyt navnetræk og de to farvede bjælker, der refererer til Landbrug & Fødevarer. Bemærk, at eksemplet er fiktivt og alene tjener som illustration.



Virksomheder
Medlemsvirksomheder har mulighed for at placere en visuel og skriftlig markør, der fortæller om medlemsskabet af Landbrug & Fødevarer - som vist i dette eksempel. Under den blå-grønne streg står der Medlem af Landbrug & Fødevarer. Det viste eksempel er fiktivt og tjener alene som illustration.